Angst

Angst behandling

Overvejer du om du skal have hjælp til behandling af din angst?

Her kan du læse lidt om angst og hvordan en behandling forgår

Symptomer

 

De fleste af os kender til, at vi af og til føler angst. Vi kender til følelsen af hjertebanken, at vi sveder, får ondt i maven, har uro, trækker vejret overfladisk og har svært ved at tænke klart. Angsten kan lamme os, gøre at vi er i kampberedskab eller at vi undgår ting. Angsten og dens symptomer kræver behandling, når vi forhindres i at trives og fungere i vores dagligdag.
Mange angst symptomer kan minde om stress, og de to lidelser kan være svære at skille ad, ikke mindst fordi de ofte optræder samtidig. Læs mere om stress her.

Typer af angst

 

Angst kan vise sig på mange måder, f.eks. i form af:

 

  • Fobier, dvs. angst for én bestemt ting, fx angst for hunde.
  • Generel ængstelighed og utryghed, der altid er til stede.
  • OCD, dvs. gentagne tvangsprægede tanker ofte ledsages af trangen til at udføre bestemte og gentagne handlinger med henblik på at få angsten til at gå væk.
  • Angst for sociale situationer også kaldet socialfobi. Denne type angst handler om frygten for at opføre sig pinligt overfor andre.
  • Panikangst, hvor angsten føles som kommer ud af det blå og ofte ledsages af følelsen af at man dør eller bliver sindssyg.

Behandling af angst

 

Når angst fylder for meget, og forhindrer os i at leve vores liv på almindelig vis, kræver den behandling. Ubehandlet vil den kunne føre til depression.

Jeg vil sammen med dig undersøge, hvordan din angst viser sig, hvad der forårsager og vedligeholder den. Vi vil arbejde med at udholde og udfordre din angst, og gradvist hjælpe dig til at genvinde ro og kontrol over angsten, så den ikke styrer dit liv.

 

Vil du have hjælp til din angst?

Ring eller skriv til mig for at høre mere eller aftale en tid.